FAZION

Anna Nicole Smiths datter i sin mors fodspor

Anna Nicole Smiths 6-årige datter træder i sin mors fodspor, som kampagnemodel for Guess. For 20 år siden, var Anna Nicole Smith selv kampagnepige for brandet og faren til datteren udtaler, at kampagnen er en hyldest til Anna Nicole Smith. Han har ingen intentioner om, at deres datter Dannielynn skal være model.

I 2007 døde Anna Nicole Smith af en overdosis efter en lang kamp mod stoffer. Siden har der været stille omkring både far og datter. Larry Birkhead som var manden Anna Nicole Smith fik datteren Dannielynn med fortæller:

– Dannielynn har altid set op til sin mors image og har sagt, at hendes mor er en engel. Jeg tror, at det på en måde er Dannielynns måde at yde hyldest til sin mor på sin egen specielle måde. At se hendes mors billede ved siden af hendes som en GUESS pige og sige: ’Hey, jeg var en GUESS Kids pige, og min mor var en GUESS pige.’ Det kan være hendes eneste forbindelse til sin mor, sagde Larry Birkhead, da han var gæst i programmet Good Morning America.