Ecometrics hedder systemet, der sætter styr på de bæredygtige processer fra designer til forbruger – og som man hos Jackpot har ganske gode erfaringer med.
Jackpot har gennem de seneste år arbejdet en del med deres CSR profil. Bæredygtighed forsøges integreret i alle led af Jackpot, der producerer omkring 2 mio. stykker tøj om året. For at sikre gennemsigtighed, samarbejder man med den hollandske NGO Made By, der sikrer at de ca. 70 pct. af virksomhedens leverandører, der hovedsagligt er BSCI-certificerede, holder, hvad de lover.