FAZION

Soveposeteknologi giver ekstra varme hjemmesko

image_24305

Outdoor-eksperten Nordisk har brugt sin viden om dun og soveposer til at udvikle en ekstra varm dun-hjemmesko. Dunskoen giver hurtig varme til tæerne på kølige vintermorgener derhjemme eller efter en kold dag på ski eller i naturen. Intet er bedre end et par lune hjemmesko, når man har kolde fødder, og tæerne føles som istapper. Mærk varmen og velbehaget sprede sig fra fødderne og opefter, når du hopper i et par Mos dunsko fra Nordisk.

Nordisk laver primært telte, soveposer og andet grej til outdoorfolket, men har brugt sin ekspertise i dun og slidstærke overflader til at udvikle Mos dunsko, en multifunktionel indesko, der holder fødderne behageligt varme i de fleste situationer. Mos dunsko kan bruges i soveposen, på teltture om efteråret og foråret, foran pejsen efter en lang dag på ski, på et fodkoldt kontor eller bare som hjemmesko derhjemme.

Outdoor-teknologi holder fødderne varme

Mos dunsko er stærkt inspireret af teknologien bag moderne soveposer og har flere af de samme egenskaber. Yderstoffet er samme slidstærke nylon som Nordisk bruger til soveposer. Fyldet er bløde og fyldige dun, som har en høj isoleringseffekt, samtidig med at de er utrolig lette og fleksible. Dunfyldet giver hurtigt varme til fødderne og regulerer temperaturen, så skoene altid er behagelige at have på.

Ligesom soveposer kan hjemmeskoene komprimeres og pakkes sammen, så de fylder ganske lidt i tasken. Skoene har en tyk og solid sål med antislip, så man står godt fast. Da Nordisk er et mærke til outdoorfolk er Mos dunskoene meget robuste. Skoene er navngivet Mos, fordi de føles ligeså bløde som frisk mos i skoven.

image_24306

Mos dunsko findes i forskellige størrelser og i de samme friske farver som Nordisks soveposer: Blå, rød, orange og grøn.

Fakta om Nordisk Mos dunsko

• Farver: Limoges blue, Red orange, Peridot green og Ribbon red
• Størrelser: XS (31-34), S (35-38), M (39-42), L (43-45)
• Vægt: 110-185 g
• Materialer: Nylon og polyester
• Fyld: Dun

Skandinavisk design fra Danmark

Nordisk er et dansk firma, der designer, producerer og markedsfører outdoorudstyr til både ekstremt brug og til fritid i naturen. Produkterne har rødder i den danske designtradition og hvert telt, sovepose, liggeunderlag og taske er enkelt og funktionelt designet i innovative og tekniske materialer. Nordisk har mere end 100 års erfaring og trækker på 1000 års stolt nordisk tradition.