GUDRUN SJÖDÉN FEJRER 20 ÅR MED WEB-SALG I 20 DAGE.
DEN 6.-25. SEPTEMBER FEJRER FIRMAET 20 ÅR MED E-HANDEL
Gudrun Sjödén åbnede sin første netbutik allerede i 1997. Med stor nysgerrighed efter ny
digital teknik og international handel var hun en af pionererne, der gik online i midten af 90’erne.
Firmaet sælger i dag sine farverige tøj- og boligtekstilkollektioner til kunder i 52 lande gennem sin
prisbelønnede netbutik. Nu er der fokus på global ekspansion og vækst.
”Jeg har altid været nysgerrig efter ny teknik og direkte kommunikation med kunderne. Med den digitale teknik kunne vi nå direkte ud til kunder i hele verden. Vores farverige kunde er lige så nysgerrig som jeg – det så vi allerede i 1997. Jeg læser aldrig brugsanvisninger, jeg går bare i gang. Da vi havde drevet katalogsalg siden 70’erne, havde vi allerede flowet med lager og logistik i huset. Den viden manglede mange andre, der hoppede med på ”internettoget” i midten af 90’erne.
I 1997 lagde vi vores første netbutik ud på nettet med en tegning af en ”flyvende dame” på første side. Onlinesalget er i dagvores største distributionskanal og står for næsten 60 % af omsætningen – der bare vokser og vokser. I de seneste år har vi haft en vækst på vores fokusmarked USA på 30 % online – mageløst….
Kulturtantens triumf har nogen kaldt det – det synes jeg er super” siger Gudrun Sjödén, ejer, administrerende direktør og chefdesigner. |