Jeg indrømmer det!!
Jeg har VIRKELIG meget sort tøj – på den måde ligner jeg de fleste aalborgensere… Det er nemt at sætte sammen på kryds og tværs, og så signalerer det bare en eller anden form for ’klasse’. Og så er der jo også den der med, at sort slanker………. og det gør det også – hvis man bruger det rigtig! Men det taler vi om en anden gang!
Sort tøj er skønt at have i sin basisgarderobe. Du kan altid finde en hurtig og rimelig sikker løsning på en akut tøjkrise – og sort er smadder godt til at fremhæve en eller anden fiks lille smykketing – eller den nye pangfarvede top, som du liiiige stod og manglede…. Jeg gør det selv – vælger den sikre sorte baggrund til den lidt vilde skjorte. Eller de fede nye sko eller det der fantastiske vintage slips jeg fandt på en rejse. Men helt ærligt – det ER ved at være lidt kedeligt og forudsigeligt, ikke? Prøv at kigge lidt rundt næste gang du står til en konference, sidder til en middag eller er i byen. 95% af dem omkring dig – er mere eller mindre klædt i sort. Vi går ud for at have en fest og more os – og i den anledning klæder vi os på, som om vi er på vej til en bisættelse. HVAD SKER DER?????
Lad mig foreslå et tankeeksperiment…… Hvad med at prøve – bare lige prøve – at sætte dit tøj sammen på den helt modsatte måde!! Altså: Tag tøj på, som har masser af farver, masser af spræl – og slut det så af med at ’samle’ indtrykket med sorte detaljer. Sorte sko. Sort bælte. Sorte smykker. På den måde får du sat en ’billedramme’ omkring alle de glade farver. OG – du vil være supertrendy. Colour-blocking kaldes det. At sætte stærke farver op mod hinanden og på den måde få dem til at lyse endnu mere. Du kan også vælge at lade detaljerne være nude-farvede. Det giver en helt underspillet, raffineret effekt sammen med stærke kontrastfarver. Skal vi ikke prøve at gøre den kommende sommer virkelig farverig og glad? Lad os mødes i midtbyen og på havnefronten og få en lækker drink i sommernatten iført de gladeste farver vi har..
Lad os tage til fest – og gemme det sorte til begravelsen…
Med kærlig hilsen
Peter