Designeren og ejeren bag Thi Thao, Vi Hyttel, ankom selv i en alder af fem år alene til Danmark som bådflygtning.
”Da jeg var fire år gammel, hjalp min mor mig ombord i en gammel træbåd med mange andre flygtninge. Jeg ankom til Danmark uden mine forældre, da jeg var fem år, ” siger Vi Hyttel og tilføjer:
”Dansk Flygtningehjælp spillede en stor rolle i forbindelse med min ankomst her til landet og har været en kæmpestor støtte. Jeg ved, hvor meget frygteligt man kommer igennem som flygtning, og jeg håber, at jeg med dette tiltag kan være med til at påvirke bare nogle enkelte børns skæbner. ”
Vi Hyttel fortsætter:
”Jeg har altid drømt om to ting: min helt egen biologiske familie og min egen tøjvirksomhed. Nu har jeg begge dele, og selvom min virksomhed stadig er lille og ikke kan donere så meget, så er det vigtigt for mig at give tilbage. Nu har vi fundet en god måde at gøre det på. ”
Samarbejde med kendte kvinder
Thi Thao er gået sammen med en række kendte kvinder om at promovere projektet.
”Thi Thao er stadig ikke et specielt kendt mærke, så mine fantastiske ambassadører er vigtige i arbejdet med at skabe opmærksomhed omkring projektet, ” siger Vi Hyttel.
Thi Thao er baseret i København og laver eksklusivt tøj til kvinder i alle aldre. Priserne ligger fra 1.000-3.500 kr.
Sådan kan du være med
Gå ind på thithao.com
Under Charity finder du info om projektet og det tøj, du kan købe for at støtte
Du kan byde i en auktion eller købe det tøj, du er interesseret i.
Thi Thao sender fragtfrit og med 14 dages returret.
De kendte kvinder er: Ellen Hillingsø – Sofie Gråbøl – Cecilie Hother – Anne Sofie Espersen – Saseline Sørensen og Elisa Lykke.